Plakat

mulig plakat

hvad funger bedst?

Musik

Opdateringer til filmen

nyt musiknummer
nye objekter:
Ring= armbåndsur
Lysestage= sort glashoved


nårh ja filmen er nu med mandlig hovedrolle.

 

Stagnation

Stagnation 

in a rut Stuck in an established routine; mired in monotony; caught in a stultifying sameness. This figurative use of rut ‘deep furrow or track’ has been common since the mid-19th century.

On his return to civilized life, he will settle at once into the rut. (Sir John Skelton, Campaigner at Home, 1865)

Today the expression carries the contradictory connotations of comfort and discontent, with emphasis on the latter: movement in a fixed course is smooth and easy but deadening.

Nyt manus

H1: historiens hovedperson (Sofie)
H2: hovedpersonens ”dobbeltgænger” (Kirstine)
H3: hovedpersonens ”trippelgænger” (Jesper, Cæcilie)

H1 befinder sig i køkkenet. Nærbilleder af hænder og opvask, hendes opsatte røde hår og eventuelt ansigt. Hun sætter en plade på: rutinesangen ”Be My Baby”. Hun tager sin ring af og lægger den på bordet. Opvasken begynder, mens H1 nynner med på sangen. ”Be my pretty baby”... Nogen griber heftigt og hastigt fat i hende, og hun druknes i sin egen opvask. ”Save me, my darling”... Musikken danner ekko i undervandslyde, mens hun med opspærrede øjne dør. Billedet sortner.

Sort billede: (subjektivisk lyd, reallyde, massiv rumklang) H1 farer op af vandet, hun ligger i. Hun stønner, gisper højlydt og får vejret. Hun arbejder sig vej gennem rummet, hvorefter hun med fumlende hænder finder en kontakt. Klik! (nærbillede af iris’ sammentrækning) Lampen blinker hidsigt og lyser rummet op. Hun ser sig forvirret rundt. Hvor hun før lå, var i et badekar. Vandstanden deri falder hastigt, og snart er alle tegn på hendes tilstedeværelse forsvundet i afløbet. H1's genkender sit eget badeværelse (foto ved spejlet af hende selv). Hun åbner den lukkede dør svagt, aner en skikkelse udenfor og skynder sig i skjul under et bord (eller andet). Døren åbnes nu helt, og H2 træder med vovede skridt ind i rummet. Det er en kvinde. H1 kan kun se de bare fødder, der varsomt og undersøgende vandrer over fliserne. H2 vender om og går ud af rummet. H1 venter et øjeblik. I en forsigtig og uset handling forlader hun badeværelset. Hun befinder sig i sin stue (yderligere fotos). H1’s opmærksomhed afledes af lyde fra aktivitet i køkkenet. Snart hører hun, at en plade sættes på. Musikken er den samme som før.

Med sikkerhed finder hun en lysestage (eller anden massiv genstand). Hun nærmer sig sit køkken, hvorfra musikken kommer. Hendes undrende blik forklarer, at situationen er mistænkelig. Ved vasken står kvinden, H2 (genbrug af tidligere benyttede nærbilleder skaber en velkendt begivenhed – deja-vu!). H2’s opsatte røde hår gør det tydeligt, at hun er en kopi af hovedpersonen. H1 nærmer sig forsigtigt, nervøst og lydløst. H2 lægger sin ring fra sig, begynder opvasken og nynner med på sangen fra pladen. H1 forbereder sig på at myrde H2, men tøver, stiller våbenet fra sig og lader H2 fortsætte opvasken. Hun forlader køkkenet og bevæger sig mod boligens udgang. Uventet hører hun voldsomme lyde fra køkkenet. Hun vil vende sig om for at se hvad lyden er, men H3 griber heftigt og hastigt fat i H1's hår, trækker hende brutalt ud til opvasken og drukner hende. Som før dør musikken, og billedet sortner.

 Sort billede: H1 vågner som før under vand og farer op. Hun kravler stakåndet over gulvet og tænder lyset. Hun skynder sig at forlade rummet og gemmer sig bag en kommode. H2 passerer og træder ind på badeværelset. H1’s paniske, men målrettede blik fortæller, at hun vil forlade lejligheden. Hun spæner gennem det ene rum efter det andet (evt. brug af movie-darling ”kamera-halvcirklen”), ender ved hoveddøren, river den op og chokeres over et mørkt, truende og uendeligt tomrum udenfor.
Hvad er meningen dog? Vil skæbnen, at hun dræber H2? Hvis ikke, dræbes hun selv af sit tredje jeg (H3).

(Stressfaktor: Skæbnen – H3 vil dræbe H1
Drift og tidsfaktor: H1 dræbes, hvis hun ikke slår H2 ihjel på tidspunktet, hvor hun selv druknedes)

H1 forsøger at lukke døren ud til. Et vakuum udefra trækker i hendes lange hår. Døren lukkes. Hun kan ikke forlade hjemmet. Et faldende åndedræt og en kort stilhed brydes af musikken fra pladen. H1 må vove sig tilbage gennem boligen og holde sig til skæbnens plan: H2 skal dø. Hun vandrer bestemt gennem stuen og nærmer sig atter køkkenet, hvor H2 forbereder opvasken. H2 lægger ringen fra sig og begynder at nynne (”Be my pretty baby...”), da H1 farer ud til hende og fører hendes hoved ned i vandet. Slow motion: (”Save me, my darling...”) H1 drukner H2, mens hun panisk kigger sig om. Gennem stuen træder H3 ud af et mørke og kommer med flimrende træk tættere og tættere på.
H1 vender blikket fremad og lukker øjnene. H2’s sidste krampetrækninger ses som stød og ryk i hendes arm og skulder. Musikken danner ekko og forsvinder. Stilhed. H2's nu døde legeme falder til gulvet. H1 ser sig om og sikrer sig, at faren er ovre. Et tilfreds smil viser sig på hendes læber. Afslappet, lettet og selvsikkert fortsætter hun opvasken, som var intet hændt.
Rulletekster (evt. lyden af pladen, der endnu engang afspilles)

Ras-manus

Hermed mit bud på det ideelle manus. Læs det - og tænk gerne til sidst, at det minder grangiveligt om en indre kamp-historie. Dét har gennem skrivningen ikk' været min hensigt. Men jeg er sikker på, at det vil fungere, og på grund af historiens utroligt twistede og mystiske univers kan jeg garantere, at "indre kamp" ikk' er det første, publikum vil overveje gennem filmen. Jeg har derudover udarbejdet en præmis, som forhåbentlig holder.
Manusset sendes naturligvis også til Morten
- enjoy!

H1: historiens hovedperson (Sofie)
H2: hovedpersonens ”dobbeltgænger” (Kirstine)
H3: skæbnens stedfortræder

H1 befinder sig i køkkenet. Nærbilleder af hænder og opvask, hendes opsatte røde hår og eventuelt ansigt. Hun sender et blik til billedet af sin afdøde marinesoldat og mindes dejlige tider, sætter en plade på: parrets yndlingssang. Hun tager sin ring af og lægger den på bordet. Opvasken begynder, mens H1 nynner med på sangen. ”Be my pretty baby”... Nogen griber heftigt og hastigt fat i hende, og hun druknes i sin egen opvask. ”Save me, my darling”... Musikken danner ekko i undervandslyde, mens hun med opspærrede øjne dør. Billedet sortner.

Sort billede: (subjektivisk lyd, reallyde, massiv rumklang) H1 farer op af vandet, hun ligger i. Hun stønner, gisper højlydt og får vejret. Hun arbejder sig vej gennem rummet, hvorefter hun med fumlende hænder finder en kontakt. Klik! Nærbillede af iris’ sammentrækning. Lampen blinker hidsigt og lyser rummet op. Hun ser sig forvirret rundt. Hvor hun før lå, var i et badekar. Vandstanden deri falder hastigt, og snart er alle tegn på hendes tilstedeværelse forsvundet i afløbet. H1 åbner den lukkede dør svagt. Hun aner en skikkelse udenfor og skynder sig i skjul under et bord (eller andet). Døren åbnes nu helt, og H2 træder med vovede skridt ind i rummet. Det er en kvinde. H1 kan kun se de bare fødder, der varsomt og undersøgende vandrer over fliserne. H2 vender om og går ud af rummet. H1 venter et øjeblik. I en forsigtig og uset handling forlader hun badeværelset. Hun befinder sig i en stue. Nærbilleder af fotos forklarer, at stuen er hendes egen. H1’s opmærksomhed afledes af lyde fra aktivitet i køkkenet. Snart hører hun, at en plade sættes på. Musikken er den samme som før.

Hun nærmer sig sit køkken, hvorfra musikken kommer. Hendes undrende blik forklarer, at situationen er mistænkelig. Ved vasken står kvinden, H2. Genbrug af tidligere benyttede nærbilleder skaber en velkendt begivenhed. Deja-vu! H2’s opsatte røde hår gør det tydeligt, at hun er en kopi af hovedpersonen. H1 nærmer sig forsigtigt, nervøst og lydløst. H2 lægger sin ring fra sig, begynder opvasken og nynner med på sangen fra pladen. H1 rækker ud efter H2’s hoved og hals, men tøver og lader H2 fortsætte opvasken. Idet H2 bevæger sig væk fra arbejdet, rammes hun af en tung og dræbende genstand. H3 farer ud i køkkenet, griber heftigt og hastigt fat i H1 og drukner hende i opvasken.
Som før dør musikken, og billedet sortner.

 Sort billede: H1 vågner som før under vand og farer op. Hun kravler stakåndet over gulvet og tænder lyset. Hun skynder sig at forlade rummet og gemmer sig bag en kommode. H2 passerer og træder ind på badeværelset. H1’s paniske, men målrettede blik fortæller, at hun vil forlade lejligheden. Hun spæner gennem det ene rum efter det andet (evt. brug af movie-darling ”kamera-halvcirklen”), ender ved hoveddøren, river den op og chokeres over et mørkt, truende og uendeligt tomrum udenfor.
Hvad er meningen dog? Vil skæbnen, at hun dræber H2? Hvis ikke, dræbes hun selv af sit tredje jeg (H3).

(Stressfaktor: Skæbnen – H3 vil dræbe H1
Drift og tidsfaktor: H1 dræbes, hvis hun ikke slår H2 ihjel på tidspunktet, hvor hun selv druknedes)  

H1 forsøger at lukke døren ud til. Et vakuum udefra trækker i hendes lange hår. Døren lukkes. Hun kan ikke forlade hjemmet. Et faldende åndedræt og en kort stilhed brydes af musikken fra pladen. H1 må vove sig tilbage gennem boligen og holde sig til skæbnens plan: H2 skal dø. Hun vandrer bestemt gennem stuen og nærmer sig atter køkkenet, hvor H2 forbereder opvasken. H2 lægger ringen fra sig og begynder at nynne (”Be my pretty baby...”), da H1 farer ud til hende og fører hendes hoved ned i vandet. Slow motion: (”Save me, my darling...”) H1 drukner H2, mens hun panisk kigger sig om. Gennem stuen træder H3 ud af et mørke og kommer med flimrende, umenneskelige træk tættere og tættere på.
H1 vender blikket fremad og lukker øjnene. H2’s sidste krampetrækninger ses som stød og ryk i hendes arm og skulder. Musikken danner ekko og forsvinder. Stilhed. Nærbilleder af og langsomt zoom-out fra H1’s ansigt. Hun er alene, forpustet, og hendes hænder hviler på køkkenbordet. Ringen er hun iført, som inden hun påbegyndte opvasken. Hun kaster et blik på fotoet af marinesoldaten, som nu har fået en voldsom revne i glasset. Dernæst kigger hun sig over skulderen og træder ind i stuen (eller hvor pladeafspilleren nu står). Hun sætter pladen på, og billedet sortner (rulletekster) – sangen er en anden.

    

Forslag: H3 behøver ikke være en trippelgænger af H1. H3 kan optræde som skæbnen, en sort skikkelse, der tester dig: Er du i stand til at slå dig selv ihjel? Hvis ikke, dræber skæbnen dig, og du må forsøge igen.

Symboler: foto af marinesoldaten, ringen, sangen = sorg og savn

Eventuel præmis: Sorg og savn kan føles, som om du slår dig selv ihjel gang på gang på gang. H1 tvinges til at føle, hvordan det er at slå sig selv ihjel. Skæbnen vil, at hun overkommer sorgen, savnet og smerten.