Ras-manus

Hermed mit bud på det ideelle manus. Læs det - og tænk gerne til sidst, at det minder grangiveligt om en indre kamp-historie. Dét har gennem skrivningen ikk' været min hensigt. Men jeg er sikker på, at det vil fungere, og på grund af historiens utroligt twistede og mystiske univers kan jeg garantere, at "indre kamp" ikk' er det første, publikum vil overveje gennem filmen. Jeg har derudover udarbejdet en præmis, som forhåbentlig holder.
Manusset sendes naturligvis også til Morten
- enjoy!

H1: historiens hovedperson (Sofie)
H2: hovedpersonens ”dobbeltgænger” (Kirstine)
H3: skæbnens stedfortræder

H1 befinder sig i køkkenet. Nærbilleder af hænder og opvask, hendes opsatte røde hår og eventuelt ansigt. Hun sender et blik til billedet af sin afdøde marinesoldat og mindes dejlige tider, sætter en plade på: parrets yndlingssang. Hun tager sin ring af og lægger den på bordet. Opvasken begynder, mens H1 nynner med på sangen. ”Be my pretty baby”... Nogen griber heftigt og hastigt fat i hende, og hun druknes i sin egen opvask. ”Save me, my darling”... Musikken danner ekko i undervandslyde, mens hun med opspærrede øjne dør. Billedet sortner.

Sort billede: (subjektivisk lyd, reallyde, massiv rumklang) H1 farer op af vandet, hun ligger i. Hun stønner, gisper højlydt og får vejret. Hun arbejder sig vej gennem rummet, hvorefter hun med fumlende hænder finder en kontakt. Klik! Nærbillede af iris’ sammentrækning. Lampen blinker hidsigt og lyser rummet op. Hun ser sig forvirret rundt. Hvor hun før lå, var i et badekar. Vandstanden deri falder hastigt, og snart er alle tegn på hendes tilstedeværelse forsvundet i afløbet. H1 åbner den lukkede dør svagt. Hun aner en skikkelse udenfor og skynder sig i skjul under et bord (eller andet). Døren åbnes nu helt, og H2 træder med vovede skridt ind i rummet. Det er en kvinde. H1 kan kun se de bare fødder, der varsomt og undersøgende vandrer over fliserne. H2 vender om og går ud af rummet. H1 venter et øjeblik. I en forsigtig og uset handling forlader hun badeværelset. Hun befinder sig i en stue. Nærbilleder af fotos forklarer, at stuen er hendes egen. H1’s opmærksomhed afledes af lyde fra aktivitet i køkkenet. Snart hører hun, at en plade sættes på. Musikken er den samme som før.

Hun nærmer sig sit køkken, hvorfra musikken kommer. Hendes undrende blik forklarer, at situationen er mistænkelig. Ved vasken står kvinden, H2. Genbrug af tidligere benyttede nærbilleder skaber en velkendt begivenhed. Deja-vu! H2’s opsatte røde hår gør det tydeligt, at hun er en kopi af hovedpersonen. H1 nærmer sig forsigtigt, nervøst og lydløst. H2 lægger sin ring fra sig, begynder opvasken og nynner med på sangen fra pladen. H1 rækker ud efter H2’s hoved og hals, men tøver og lader H2 fortsætte opvasken. Idet H2 bevæger sig væk fra arbejdet, rammes hun af en tung og dræbende genstand. H3 farer ud i køkkenet, griber heftigt og hastigt fat i H1 og drukner hende i opvasken.
Som før dør musikken, og billedet sortner.

 Sort billede: H1 vågner som før under vand og farer op. Hun kravler stakåndet over gulvet og tænder lyset. Hun skynder sig at forlade rummet og gemmer sig bag en kommode. H2 passerer og træder ind på badeværelset. H1’s paniske, men målrettede blik fortæller, at hun vil forlade lejligheden. Hun spæner gennem det ene rum efter det andet (evt. brug af movie-darling ”kamera-halvcirklen”), ender ved hoveddøren, river den op og chokeres over et mørkt, truende og uendeligt tomrum udenfor.
Hvad er meningen dog? Vil skæbnen, at hun dræber H2? Hvis ikke, dræbes hun selv af sit tredje jeg (H3).

(Stressfaktor: Skæbnen – H3 vil dræbe H1
Drift og tidsfaktor: H1 dræbes, hvis hun ikke slår H2 ihjel på tidspunktet, hvor hun selv druknedes)  

H1 forsøger at lukke døren ud til. Et vakuum udefra trækker i hendes lange hår. Døren lukkes. Hun kan ikke forlade hjemmet. Et faldende åndedræt og en kort stilhed brydes af musikken fra pladen. H1 må vove sig tilbage gennem boligen og holde sig til skæbnens plan: H2 skal dø. Hun vandrer bestemt gennem stuen og nærmer sig atter køkkenet, hvor H2 forbereder opvasken. H2 lægger ringen fra sig og begynder at nynne (”Be my pretty baby...”), da H1 farer ud til hende og fører hendes hoved ned i vandet. Slow motion: (”Save me, my darling...”) H1 drukner H2, mens hun panisk kigger sig om. Gennem stuen træder H3 ud af et mørke og kommer med flimrende, umenneskelige træk tættere og tættere på.
H1 vender blikket fremad og lukker øjnene. H2’s sidste krampetrækninger ses som stød og ryk i hendes arm og skulder. Musikken danner ekko og forsvinder. Stilhed. Nærbilleder af og langsomt zoom-out fra H1’s ansigt. Hun er alene, forpustet, og hendes hænder hviler på køkkenbordet. Ringen er hun iført, som inden hun påbegyndte opvasken. Hun kaster et blik på fotoet af marinesoldaten, som nu har fået en voldsom revne i glasset. Dernæst kigger hun sig over skulderen og træder ind i stuen (eller hvor pladeafspilleren nu står). Hun sætter pladen på, og billedet sortner (rulletekster) – sangen er en anden.

    

Forslag: H3 behøver ikke være en trippelgænger af H1. H3 kan optræde som skæbnen, en sort skikkelse, der tester dig: Er du i stand til at slå dig selv ihjel? Hvis ikke, dræber skæbnen dig, og du må forsøge igen.

Symboler: foto af marinesoldaten, ringen, sangen = sorg og savn

Eventuel præmis: Sorg og savn kan føles, som om du slår dig selv ihjel gang på gang på gang. H1 tvinges til at føle, hvordan det er at slå sig selv ihjel. Skæbnen vil, at hun overkommer sorgen, savnet og smerten.  

Sofierne

Her er Sofierne.

Sofie til venstre som skal spille hovedrollen, og Kirstine  modsat der skal spille stuntdouble.

bare rolig Sofie har ikke orange farlige øjne i virkeligheden.

Titel

Vores Film kunne godt hedde "Sisyphus"

In Greek mythology Sisyphus ( /sɪsɪˈfʌs/^[1]; Greek: Σίσυφος, Sísyphos) was a king punished by being compelled to roll an immense boulder up a hill, only to watch it roll back down, and to repeat this throughout eternity. He is also found in Roman mythology.

The word "sisyphean" means "endless and unavailing, as labor or a task".

Vores Film kunne også hedde "Destin" hvilket er fransk og betyder skæbne

Asger. forslag til "Destin"

Lyden: Be my baby - The Ronettes

Hvordan vi får lyden til at vare en hel film, 

og hvordan jeg syntes vi skal forsøge at påføre den en stemning: PROM NIGHT

"Destin"

Sofie står i køkkenet. Hun står ved vasken mens hun tænder LP afspilleren ”Be my baby- the ronettes” kommer ud af højtalerne. Sofie tager sin fingering af og ligger den på bordet ved siden af sig. Hun stikker hænderne ned i opvaskebaljen og begynder sin opvask. Pludselige kommer en hånd bagfra og sofie bliver kvalt i sit opvaskevand. Billedet går i sort, be my baby kører stadig i baggrunden (høres som var man under vand). Billedet er stadig sort. Man hører sofie komme til overfladen og gispe efter vejret. Lyden af sofies våde hænder og fødder de fumler hen over gulvet. Sofie tænder en kontakt på væggen, lokalet oplyses og sofie finder ud af at hun befinder sig i sit badeværelse. Trin høres udenfor badeværelsesdøren, sofie gemmer sig i et hjørne. Døren åbnes en person kommer ind i morgenkåbe. Sofie lister ud af badeværelset, mens den anden person sætter sig i badet. Sofie lister ud iden mørke lejlighed og leder efter et værktøj til at slå indbrudsmanden ud med. sofie finder ud af at det er hendes egen stue hun går rundt i. hun lister over til en skuffe og tager en lysestage frem. Sofie lister langsomt over til badeværelset igen, tager fat i døren og åbner den hurtigt og sikkert. Der er ingen på badeværelset, der ligger et vådt håndklæde i badekarskanten. Sofie går ud igen. Musikken kører stadig. Musikken hopper af pladen fordi at sangen slutter Sofie går ud i køkkenet. Personen der var i bad før står nu og vasker op, sofie ser at den rødhårede person (samme hårfarve som sofie) sætter armen på LP afspilleren på plads igen, musikken starter forfra igen. Sofie går nærmerer med lysestagen hævet klar til slag. personen tager sin fingering af og ligger den ved siden af sig. Sofie indser at det er hende selv,eller en kopi af hende selv der står og vasker op(sofie 2). Hun tøver, og lader være. Hun går bagud idet at hun bliver overfaldet og slået med sin lysestage, af sofie 3. det hele bliver mørkt musikken køre stadig.

Man hører sofie komme til overfladen og gispe efter vejret. Lyden af sofies våde hænder og fødder de fumler hen over gulvet. Sofie tænder en kontakt på væggen, lokalet oplyses og sofie finder ud af at hun befinder sig i sit badeværelse. Trin høres udenfor badeværelsesdøren, sofie gemmer sig i et hjørne. Døren åbnes en person kommer ind i morgenkåbe. Sofie lister ud af badeværelset, mens den anden person sætter sig i badet. ( hele den scene har en hurtig klippe rate da publikum kender scenen). Sofie går denne gang efter døren. Sofie åbner sin hoveddør. Hun er lige ved at træde ud da hun ser at der kun er sort tomrum udenfor. Sofie lukker døren. Hun ser tænksom ud. Hun går efter musikken, og køkkenet. Sofie står nu bag sig selv. Sofie 2 tænder LP afspilleren og tager sin fingering af og ligger den på ordet ved siden af sig. Sofie tager fat i nakken på sofie 2 og drukner hende. Sofie dasker til LP afspilleren og musikken hopper i et rids hvorder bare kommer blank lyd ud. Billedet går i sort og rulleteksterne begynder. Musikken hopper i spor igen.